Mandlig overgangsalder: findes den, og hvornår skal du testes?

Findes der en overgangsalder for mænd?

Nej, ikke på samme måde som hos kvinder. Mandlig overgangsalder, også kaldet andropause, er en populær betegnelse for de gener, nogle mænd får, når testosteron falder med alderen. Fagligt er begrebet omstridt.

Lægehåndbogen skriver, at mænd ikke generelt udvikler testosteronmangel som udtryk for »andropause«. Dansk Endokrinologisk Selskab skriver, at lavt total testosteron hos ældre mænd ikke betyder, at mænd med alderen generelt går i »andropause«. Kræftens Bekæmpelse siger det kortest: Mænd har ikke en hormonel overgangsalder som kvinder.

Forskellen ses tydeligt, når du sammenligner med kvinders overgangsalder:

• Hormonet. Hos kvinder svinger dannelsen af østrogen i æggestokkene meget og stopper til sidst helt. Hos mænd er faldet i testosteron normalt beskedent.
• Tidspunktet. Kvinder får i gennemsnit deres sidste menstruation omkring 52-årsalderen. Mænd har ikke noget tilsvarende vendepunkt.
• Hvor mange det rammer. De fleste kvinder får symptomer i større eller mindre grad. Blandt ældre mænd er det kun en lille andel, der ligger klart under normalområdet for raske, yngre mænd.
• Diagnosen. Hos en kvinde over 45 år er hedeture og udsættende menstruationer normalt nok til at stille diagnosen. Hos en mand kræver diagnosen testosteronmangel både symptomer og blodprøver.

Dine gener kan godt være reelle. Spørgsmålet er, hvad der ligger bag dem.

Hvad sker der med testosteron, når du bliver ældre?

Testosteron falder gradvist med alderen, og faldet er lille. Den europæiske EMAS-undersøgelse fandt et fald på 0,4 % om året i total testosteron og 1,3 % om året i frit testosteron. Frit testosteron er de ca. 2 %, der ikke er bundet til proteiner i blodet.

Alderen forklarer kun en lille del af tilfældene med testosteronmangel. EAU, de europæiske urologers retningslinjer, peger på overvægt, andre sygdomme som diabetes og dårligt helbred generelt som de vigtigste årsager. Lægehåndbogen skriver, at mavefedt påvirker testosteron mere, end alderen gør.

Der er heller ikke noget bestemt tidspunkt, hvor det sker. Testosteronmangel kan opstå i alle aldre, men bliver hyppigere med årene. I EMAS, der omfattede mænd på 40 til 79 år, krævede diagnosen både symptomer og lavt testosteron. Tallene var:

• 40 til 49 år: 0,1 %
• 50 til 59 år: 0,6 %
• 60 til 69 år: 3,2 %
• 70 til 79 år: 5,1 %

Hvis et tal under referenceintervallet havde været nok, ville 17 % have fået diagnosen. Et lavt tal uden symptomer er altså ikke testosteronmangel.

Hvad betyder late-onset hypogonadism?

Late-onset hypogonadism, forkortet LOH, er det fagudtryk, der ligger tættest på mandlig overgangsalder. Hypogonadisme er lægesprog for testosteronmangel, og late-onset betyder, at den viser sig i voksenalderen. Diagnosen kræver to ting på samme tid: vedvarende, specifikke symptomer og blodprøver, der viser lavt testosteron.

LOH dækker over to forskellige grupper. Nogle mænd har en konkret skade eller sygdom i testikler eller hypofyse, og det kaldes organisk hypogonadisme. Andre har ingen sådan årsag, og så kaldes det funktionel hypogonadisme. Her er overvægt og andre sygdomme de vigtigste forklaringer, og tilstanden kan potentielt gå tilbage, f.eks. ved vægttab.

Striden står især om den sidste gruppe. Fordi tilstanden kan gå tilbage, er behovet for testosteron ifølge EAU blevet draget i tvivl. EAU kalder selv skellet mellem funktionel og organisk hypogonadisme et emne, der stadig diskuteres.

Symptomer på mandlig overgangsalder, og hvad de ellers kan skyldes

De symptomer, der bedst peger på testosteronmangel, er de seksuelle: nedsat sexlyst, rejsningsproblemer og færre spontane rejsninger om morgenen. Dansk Endokrinologisk Selskab understreger, at alle symptomer på testosteronmangel kan have andre årsager.

Træthed, tristhed, dårlig søvn, mindre energi og koncentrationsbesvær er sværest at tolke, fordi de også følger med meget andet:

• Stress. Stress og belastninger i hverdagen er ifølge Patienthåndbogen den hyppigste forklaring på træthed. Lægehåndbogen regner søvnproblemer, hukommelses- og koncentrationsbesvær og nedstemthed blandt de hyppigste symptomer ved stress.
• Depression. Giver ofte nedsat energi, udtalt træthed og nedsat evne til at glæde sig og koncentrere sig. Nogle får også søvnproblemer. Har du været vedvarende nedtrykt eller påfaldende træt i mere end 14 dage og har andre tegn på depression, så kontakt din læge.
• Dårlig søvn. For lidt søvn kan gøre dig træt og uoplagt om dagen. Søvnapnø ses især hos overvægtige, midaldrende mænd. Lægehåndbogen nævner nedsat sexlyst, nedsat rejsningsevne, nedstemthed og nattesved ved søvnapnø.
• Overvægt. Mavefedt hører til de tegn, man kan se ved testosteronmangel, men overvægt sænker også SHBG, det protein, der binder testosteron, og dermed total testosteron. Blodprøverne kan derfor ligne testosteronmangel, selvom der ikke er egentlig mangel.

Hedeture hos mænd er også beskrevet som et symptom ved testosteronmangel, men EAU regner dem blandt de mindre specifikke. Kræftens Bekæmpelse beskriver dem hos mænd, hvor kræftbehandling sænker testosteron pludseligt og kraftigt, og det er noget andet end et langsomt fald med alderen.

Får du nattesved, du ikke har haft før, skal du kontakte din læge med det samme, skriver Patienthåndbogen. Det kan være tegn på infektion eller alvorlig sygdom.

Hvornår giver en testosterontest mening?

En testosterontest giver mening, når du har symptomer på mangel, især seksuelle, og der ikke er en mere oplagt forklaring. Det samme gælder ved fertilitetsproblemer, lav knogletæthed og langvarig brug af medicin, der påvirker testosteron, f.eks. opioider eller kortison.

Ellers er der ingen grund til at måle testosteron. EAU anbefaler kun at undersøge mænd med symptomer og fraråder spørgeskemaer som screening, fordi de rammer for bredt.

Start hos din egen læge, som kan tage prøverne og henvise dig til en speciallæge. Prøven skal tages rigtigt, hvis svaret skal kunne bruges:

• Fastende om morgenen, før kl. 10.
• Ikke under akut sygdom, mens du kommer dig efter sygdom, eller mens du taber dig.
• Mindst to gange, hvis total testosteron er under 12 nmol/l.
• Sammen med SHBG, så frit testosteron kan beregnes.

En normal prøve taget om eftermiddagen kan bruges til at udelukke mangel, mens et lavt svar skal bekræftes med en fastende morgenprøve. Et svar over 12 nmol/l udelukker med stor sandsynlighed testosteronmangel, skriver Lægehåndbogen.

EAU bruger samme tal som grænse for diagnosen. Den danske behandlingsvejledning sætter ikke et fast tal, fordi resultatet afhænger af målemetoden. Se mere i guiden til testosterontest og normalværdier.

Mandlig overgangsalder og behandling: det viser forskningen

Der findes ingen behandling af mandlig overgangsalder som sådan. Hypogonadisme er ifølge Lægehåndbogen den eneste dokumenterede grund til testosteronbehandling i Danmark, og det er en speciallæge, der starter den.

Først skal årsagen findes og behandles. EAU anbefaler vægttab, bedre livsstil og behandling af andre sygdomme, før testosteron kommer på tale. Kilderne er ikke enige om, hvor meget det flytter tallet. Lægehåndbogen skriver, at vægttab normaliserer testosteron ved overvægt, mens EAU beskriver en lille stigning på 1 til 2 nmol/l. Se også vores ni råd til at øge testosteron naturligt.

Retningslinjerne trækker heller ikke samme grænse. EAU ser mænd med symptomer og total testosteron under 12 nmol/l som egnede til behandling, hvis intet taler imod. Dansk Endokrinologisk Selskab skriver, at lavt testosteron uden anden forklaring hos en mand med svær overvægt ikke skal behandles med testosteron. Ved klassiske symptomer og et svar i en gråzone åbner den danske vejledning for et tidsbegrænset behandlingsforsøg med gel, som stoppes, hvis symptomerne ikke svinder.

Hos mænd med bekræftet mangel viser studierne:

• Sexliv. Bedst dokumenteret. Testosteron kan øge sexlysten og lindre milde rejsningsproblemer, mest ved værdier under 8 nmol/l. Over 12 nmol/l har det ikke vist effekt.
• Humør. Effekten er lille, og testosteron alene ser ikke ud til at være effektivt mod depression hos de fleste mænd.
• Tænkeevne, vitalitet og styrke. EAU fraråder testosteron til det formål hos ældre mænd.
• Knogler. Knogletætheden stiger, men det er ikke vist, at risikoen for knoglebrud falder. I TRAVERSE-forsøget var der flere knoglebrud på testosteron end på placebo, men det var ikke forsøgets hovedmål, og for de mest betydende brud var der ingen forskel.

Sikkerheden er bedst belyst på kort og mellemlang sigt. TRAVERSE-forsøget omfattede over 5.000 mænd på 45 til 80 år med hjerte-kar-sygdom eller høj risiko for det. Testosteron gav ikke flere alvorlige hjerte-kar-hændelser end placebo. Der var dog lidt flere tilfælde af blodprop i lungen, atrieflimren og nyresvigt. På længere sigt end tre år kan ingen studier udelukke hjerte-kar-hændelser, skriver EAU.

Den hyppigste bivirkning er høj blodprocent. Testosteron hæmmer også sædproduktionen, og prostatakræft skal udelukkes først. Se bivirkninger ved TRT. Lægehåndbogen fraråder testosteron til at forebygge sygdom, øge muskelstyrken eller bedre humøret hos ellers raske ældre mænd. Et stort registerstudie fra 2026 fandt, at mænd, der startede på testosteron uden tegn på mangel, havde højere dødelighed end mænd med tegn på mangel. Det viser en sammenhæng og ikke, at testosteron er årsagen.

Indholdet er generel information og erstatter ikke en individuel vurdering hos en læge.